Det centrale Bulgarien byder på fantastiske scenerier hvorend du vender dig. Bjergkæder, floder, græsklædte dale og sletter, ruiner fra romertiden og andre spændende bygningsværker fra Bulgariens lange interessante historie dukker op overalt.
For ryttere er Bulgarien specielt interessant fordi der ikke er begrænsninger for hvor man må ride. Dvs. du kan ride i alle skove, over alle marker eller gennem de maleriske bjerglandsbyer helt som det passer dig.
Fra ridecentret Alfa Centaur kan du tage på én, to, tre eller flere dages ture på velredne heste af racerne Shagyaaraber, Angloaraber,Østbulgarer og andre lokale heste- og ponyracer. Flere af hestene går jævnligt distance på højt plan, så de er i god form til en frisk galop over de vidtstrakte marker og sletter.
Turene kan tilrettelægges efter dine ønsker, hvadenten du er begynder og måske helst vil skridte eller du er øvet rytter der gerne vil have fart og udfordringer.
Værterne og guiderne taler engelsk og tysk, og har indgående kendskab til  området og historien. De henter dig gerne i lufthavnen i Sofia eller evt. et andet sted i Bulgarien.
Overnatning foregår på gode lokale hoteller eller pensionater.
Vi kender værterne og har selv redet med på nogle af turene. Derfor kan vi varmt anbefale en trail herfra.
Hvis du bliver inspireret af billederne herunder kan vi oplyse om de aktuelle turpriser, ligesom vi gerne hjælper med kontakten. Ring eller skriv til os.